Jeg skelner imellem Tantramassage og tantrabehandling/terapi.
Herunder kan du læse om etiske guidelines til hhv. tantramassage og tantrabehandling/terapi.
For at du kan have fuld tillid til din behandler når du skal have en tantrabehandling, er der lavet et sæt etiske regler som altid skal efterleves af den certificerede CHAI-tantrabehandler. Der må aldrig herske tvivl om intentionen ved en tantrabehandling. Derfor vil der også altid have været forudgående samtale imellem behandler og klient.
Etiske retningslinjer for tantrabehandling/terapi:
1. Tavshedspligten:
Tantrabehanderen har altid ubetinget tavshedspligt. Dvs. en Tantrabehandler ikke
under nogen omstændigheder må viderebringe fortrolige oplysninger om klienter til
andre, medmindre klienten udtrykkeligt har givet skriftlig tilladelse hertil. Ligeledes vil journaler og anden info blive obevaret sikkert.
2. Påklædning:
Tantrabehandleren er ikke nøgen under behandling. Behandlerens
påklædning aftales i samarbejde med klienten, f.eks. t-shirt eller sarong. En
behandling foregår aldrig i fuld nøgenhed for behandlerens vedkommende,
dvs. behandler er altid som et minimum iført underbukser/trusser . Der benyttes kvalitetsolie
og egnet lubrikation, og til intimberøring anvendes medicinske
undersøgelseshandsker. Således sikres du både forsvarlig hygiejne samt respekteret intimsfære.
3. Berøring:
Al berøring ifb. m. tantrabehandlinger er envejs. Såfremt klienten ønsker at lære at give erotisk berøring, henvises til parsessioner, hvor klienten medbringer en partner.
4. Håndtering af klienter:
Tantrabehandleren anerkender og respekterer altid klientens grænser. Tantrabehandleren
spørger om lov til at berøre, og stopper med at berøre, når klienten anmoder om
det. Inden behandling vil der derfor også blive snakket om kommunikationen under behandlingen, så der ikke sker misforståelser eller kommunikationssvigt.
Tantrabehandleren indgår aldrig i seksuelle relationer med en klient under en
Tantrabehandling. Såfremt der opstår en romantisk relation mellem en Tantrabehandler og en klient, ophører behandler/klient-forholdet.
5. Integritet:
Tantrabehandlere, Tantrabehandler-lærere og Tantrabehandler-studerende er
bevidste om den magt, de har i rollen som behandlere og vil aldrig udnytte denne
magt til seksuel eller anden udnyttelse af klienter. Personer under 18 år tilbydes ikke intim
behandling og kan kun modtage behandling i form af samtale, coaching og
almindelig massage uden berøring af de intime kropsdele. Der gives aldrig
behandlinger til personer påvirket af alkohol eller euforiserende stoffer.
Etiske retningslinjer for tantramassage:
- Tavshedspligten er den samme som ovenstående
- Påklædning og berøring er en vurderingssag fra klient til klient.
- Grænser respekteres overfor både massør og klient.
- Kommunikation er altid en del af tantramassagen, så både klient og behandler ved hvor grænser går.
- Massørens integritet består i at det er klientens behov og velbefindende der er i fokus og ikke massørens egne behov. Det betyder dog ikke at massøren ikke kan sætte egne grænser.
- Det vil altid være helt ok at tage kontakt til massøren efterfølgende hvis der er spørgsmål eller du som klient føler du går i process. Der bliver altid samlet op.
Der er desværre en del, der tilbyder tantramassage, men gør det uden at have helt styr på deres egne motiver og behov. Læs her om hvordan og hvorfor det er godt at sikre sig , at det er en reel behandler du kommer til. http://www.q.dk/MIT-Q/Velvaere/2014/Maj/tantra-massage-farligt.aspx
- Boganmeldelse - 21. november 2015
- Mie’s tantraoplevelser - 2. marts 2015
- Poul’s oplevelser - 1. marts 2015